Programmering    Databaser   NemTid

Udvikling af software og programmering er et af virksomhedens absolutte nøgleområder. Vi skræddersyer løsninger ud fra kundens ønsker og når det er påkrævet udarbejder vi forinden en foranalyse. Vi varetager i øvrigt gerne ledelsen af både små og store projekter. Såfremt kunden måtte have specielle ønsker til programmeringssprog kan vi ofte imødekomme dette, men når vi selv kan vælge, anvender vi normalt C++. Vi kan udvikle til alle Microsoft platforme (Windows, DOS) samt til LINUX/UNIX. Derudover har vi særlig ekspertise i programmering til de særlige styresystemer der anvendes i håndterminaler. Vi er i øvrigt specialister indenfor databaser og vi kan arbejde med næsten alle databaser på markedet.

Borland C++ Builder er et af de nicheområder hvor Comet Computer besidder viden på absolut ekspertniveau. Vi har arbejdet med C++ Builder siden værktøjets lancering i Danmark og vores store erfaring med produktet betyder, at vi bliver brugt som rådgiver og problemknuser på området. Vi anvender i øvrigt ofte selv C++ Builder til vore projekter. Ring til os næste gang De skal have løst et problem eller en opgave med C++ Builder. Vi glæder os til at hjælpe Dem.

Lad os udfærdige et tilbud til Dem, næste gang De står over for at skulle have udviklet software. De vil blive overrasket over vores rimelige priser og høje kvalitetsniveau.